Demo og idé


Demo og idé



Hvad er lydsporet til din vin?

Både vin, musik, film og meget andet kan sættes i kategorier mht. genre, stil, intensitet og ikke mindst personlig præference. Gennem mine briller lyder en elegant, raffineret og tør hvidvin f.eks. ikke som tung rockmusik…

Idéen med mine musikalske vinsmagninger hviler på et solidt fundament af 33 års erfaring fra vinbranchen, kombineret med 45 år som guitarist/musiker. Jeg har stået på de store scener med guitaren og har samtidigt besøg en lang række vinproducenter i mange lande. Det er altid spændende at læse vinbøger, men de gode røverhistorier og de små tricks får man ofte direkte fra vinproducenterne.

Filmmusik har altid fascineret mig – og hvor ekstremt vigtigt lydsporet er for en films helhed. På samme måde jeg har smagt og vurderet de enkelte vines karakter og personlighed. Herefter har jeg komponeret og indspillet de enkelte numre på guitar, bas, keyboard og trommer.

Disse numre er mine personlige bud på lyden til de pågældende vine. Både når man smager vin og hører musik er det jo ikke sikkert, at man er enige om alt. Det åbner op for spændende diskussioner og samtidig kan man udvide sin personlige smagspalette.

Vi hører alle musik

De fleste af os hører masser af musik. Streamer fra vores smartphones, PC´er eller lytter til CD´er, vinyl mv. Vi bliver samtidigt bombaderet med musik gennem film, reklamer og nyheder. Mange lytter til musik uden at vide hvem, der spiller. Er der 2 eller 12 i bandet og hvor i verden kommer musikken fra? Musikken er bare dejlig tiltalende, lyder godt og giver masser af positiv energi til hverdagen.

Jeg har med mine vinsmagninger forsøgt at komme et niveau længere ind i musikken, så f.eks. de elegante vine har et mere let og forfinet udtryk, mens de tunge sager kræver mere bas!

Demo

Demo numre, der er komponeret specifikt til et par af smagningens vine. Dette er backtracks/mit “backingband”. Ved smagningen vil jeg spille live-guitar.

Ved vinsmagningen vil musikken naturligvis blive uddybet.

Copyright © 2023 Thomas Wester